Du er her:
Lille Eyolf
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis førsteutgavens sideskift
Vis hundreårsutgavens sideskift
xml, pdf
Om verket
Les mer om verket
​
Faksimile
legg: , blad: 1r
​
Personerne:
Harald Borghejm.
Johanne, hans hustru.
Rita, hans søster.
Alfred, hans søn, 11. år gammel.
Ejvind Almer, vejingeniør.
Frøken Varg {.}, Johannes tante.
(Handlingen foregår på Borghejms
landejendom ved fjorden.)
​
Faksimile
legg: 1., blad: 3r
​
1.
[Forfatternote: 1.9.94.] ​
2den akt.
(En trang plads i All. skog nede ved stran{g}den.
Høje gamle træer på begge sider luder ud over
stedet. <...>ag<...> Nedover bakkedraget til venstre fos-
ser en bæk mellem stene. Baggrunden er åben
med udsigt over fjorden. Et par borde med stole
står til højre og venstre. Det er en tung regn-
fuld dag med drivende uvejrsskyer. Langt ude
på fjorden går et regnskyl ned og dækker delvis
landskabet.
(Alfred All ˹(klædt som før,˺ sidder til venstre og støtter armene på
bordet. Hans hat ligger foran ha{n}m. Han stirrer ube-
vægelig og åndsfraværende frem for sig ud over van-
det)
(Lidt efter kommer Asta { <...> }A. ned ad en skogsti til
højre. Hun bærer opslået paraply.)
A
(går stille hen til ham)
Sidder du her nede i
˹u˺ ˹ <...> grå˺ regn vejret, Alfred?
All
(niker langsomt uden at svare)
A.
(slår paraplyen sammen)
Jeg har gået så læn-
ge og ledt efter dig. sætter sig hos ham Har du
siddet her hele tiden?
All
(svarer ikke. Om lidt siger han)
Nej, jeg kan
ikke fatte det. Jeg synes, det er så rent umuligt, –
dette her.
A.
(lægger deltagende hånden på hans arm)
Du
stakkers Alfred.
All
( ˹stirrer˺ ser på hende)
Er det da også virkelig sandt,
Asta? Eller er jeg ble’t gal? Eller drømmer jeg
bare? Å, om det bare var en drøm. Tænk dig, hvor
dejligt, hvis jeg nu vågned!
A.
Å om jeg så sandt kunde vække dig.
All
(ser ud over vandet)
Hvor ubarmhjertig
fjorden ser​ ud idag. Ligger så tung og ubevægelig.
Blygrå – med glule glimt – og spejler regnskyerne.
A
(bønligt)
Å. Alf. sid ikke og stir ud på den fjorden
​
Faksimile
legg: 1., blad: 3v
All
(uden at høre på hende)
På overfladen, ja. –
Men på dybet – der går den stride understrøm.
A.
Å, for gud i himmelens skyld, tænk ikke på
dybet!
All
(ser mildt på hende)
Du tror nok at han lig-
ger her lige udenfor? Men det gør han ikke, Asta.
Det må du ikke tro. For du må huske på hvor
rivende strømmen går udover her. Lige til havs.
A
(kaster sig hulkende ˹mod bordet˺, med hænderne for ansigtet)
Å gud, – å gud!
All
(tungt)
Derfor er lille Eyolf kommet så langt,
langt bort fra os andre nu.
A
(ser bønligt op på ham)
Å, sig da ikke sådant
noget.
All
Jo, du kan selv regne dig det til. På otteggtyve
timer. Lad mig se –! Lad mig se –!
A
(skriger og holder for ørene)
Alfred –!
All
(knuger hånden hårdt mod bordet)
Men kan
du skønne meningen i sligt noget, du?
A
I hvad for noget?
All
I dette her, som er gjort imo{g}d R og mig og R.
A.
Meningen i det?
All
(utålmodig)
Ja, for en mening må der da
vel være i det. Livet, tilværelsen, tilskikkelsen
kan da vel ikke være så rent meningsløs heller.
A.
Å, hvem kan sige noget sikkert og visst om
de ting, kære {a}A?
All
(bittert, hånligt)
Nejnej; du kan såmænd ha’
ret i det.​ Kanské det går så’n på måfå altsam-
men. Skøtter sig selv som et drivende skibsvrag
uden ror. Kan såmænd gerne være, det. Det
synes næsten så i det mindste.
A.
(tankefuld)
Om det nu bare syntes –?
Al
Så? {H}Kan du kanske greje det for mig?
For jeg kan det ikke. Her går Eyolf og skal
netop træde ind i åndsbevidst liv. Bærer på
rige muligheder. Skulde fylde min tilværelse ​
Faksimile
legg: 1., blad: 4r

med glæde og stolthed. Og så behøves det bare
at her kommer et forrykt gammelt kvindemen-
nes{t}ke – og viser frem en hund i en pose –
A.
Men vi véd jo sletikke, hvorledes det egentlig
er gået til.
All.
Jo, vi véd. Gutterne så hende jo ro ud over
fjorden. De så E. stå alene ude yderst ude på
<...> bryggen. Og en Så ham stirre efter hende og
ligesom svimle. (bævende) Og så var det, han
styrted udfor – og blev borte.
A.
Ja, ja<...> Men alligevel –
All.
Hun har draget ham. Vær viss på det, du.
A.
Men, kære, hvorfor skulde det?
All.
Ja, sé, det er sagen. Hvorfor skulde hun –! Der
er ingen gengældelse bagved. E. har aldrig gjort
hende noget ondt. Aldrig råbt efter hende. Aldrig kas-
tet stén på hunden. Han havde jo hverken set hende
eller hunden før igår. Ingen gengældelse altså.
Så grundløst. Så rent meningsløst. Og alligevel så
har verdensordenen brug for det.
A.
Har du talt med R. om de ting?
​
All
. (ryster på hodet)
Jeg synes, jeg bedre kan tale m{ig}ed
dig om det. – Og om alt andet også.
(A. tager sysager og en liden pakke op af lommen.
All sidder og ser åndsfraværende på hende.)
All.
Hvad er det, du har der, A.?
A.
Lidt (tager hans hat) Lidt sort flor.
All.
Å, hvad skal sligt noget til.
A.
R. har bedt mig om det. Må jeg?
All.
Å ja; gerne for mig.
(Hun syr floret om hatten)
All
(sidder og ser All<...> på hende)
Hvor er R. henne.
A.
Hun går lidt omkring i haven, tro jeg. B. er med
hende.
All
Er B. herude idag også?
A.
Ja, han kom med middagstoget.
All
. (ser på hende)
Det havde jeg ikke tænkt.
​
Faksimile
legg: 1., blad: 4v
A
(syr)
Han holdt så inderlig af E.
B <...> All.
B. er en trofast sjæl.
A
˹ (med stille varme) ˺
Ja, han er rigtignok trofast. Det er visst.
All.
Du holder i grunden af ham.
A.
Ja, det gør jeg.
All.
Men alligevel så kan du ikke beslutte dig til –?
A.
Å, snille A, tal ikke om det.
All
Jo ja, sig mig bare, hvorfor du ikke kan.
A.
Å nej ˹da˺, – du må endelig ikke※ bé mig om det. Se
så, nu er hatten færdig. ˹ ※spørge mig de˺
All.
Tak.
A.
Men så var det den venstre armen også.
All
Skal den også ha’ flor?
​
A.
Ja, det hører jo til.
All.
Nå, gør som du vil da.
(Hun flytter sig nærmere og begynder at sy)
All.
Dette her er ligesom i gamle dage.
A.
Ja, synes du ikke det.
All.
Dengang du var en liden pige så du også så-
dan og stelled med mit tøj.
A.
Så godt jeg kunde, ja.
All.
Det første du syede for mig var også sort
flor.
A.
Så?
All.
Om studenterhuen. Dengang far døde.
A.
Det husker jeg ikke.
All.
Nej, du var liden dengang.
A.
Ja, da var jeg liden.
All.
Og så to år efter, – da du misted din mor –
da syde du et stort {g}armflor til mig også.
A.
Jeg syntes det skulde så være, jeg.
All
(klapper hende på ˹hånden˺ skuldrene )
Ja, ja, det skulde
jo også så være Asta. Og da vi så var ble’t alene
i verden, vi to – Er du alt færdig.
A.
Ja.※
A.
Det var dog en dejlig tid igrunden, A. (lægg<...>
All.
※ Ja det var det. Så hårdt vi end sled.
All
Du sled.
Hun (læg<...>
​
Faksimile
legg: 3, blad: 5r
​
3.
​
B
(med et vink, til A)
Frøken All, – går vi lidt udover –
langs stranden? For allersidste gang?
A
(tager parapl)
Ja, lad os gå lidt udover.
(De går sammen ud bag bådskuret.)
All { <...> }( driver lidt omkring. Derpå sætter han sig på
en sten under træerne i forgrunden t. v ) R)
R.
(kommer lidt nærmere)
Kan du tænke dig den
tanke, A, – at vi har mistet E!
All.
Vi får vænne os til at tænke den.
R.
Jeg kan ikke. Jeg kan ikke. Og så dette syn,
som vil stå for mig gennem hele livet.
​
All
Hvilket syn?
R.
Jeg fik B. med mig ned til bryggen –
All.
Hvad vilde du der?
R.
Spørge gutterne ud om hvorledes det var
gået til.
All.
Det véd vi jo.
R.
Vi fik vide mere.
All
(ser op)
Nå!
Rita
Det er ikke sandt at han blev rent borte
med engang.
All
Siger de det nu.
R.
Ja, De siger at de så ham ligge nede på bunden
Dybt nede i det klare vand.
All
Og de redded ham ikke!
(tænderskærende)
R.
De kunde vel ikke.
All.
De kunde svømme, – allesammen. Sa’ de, hvor-
ledes han lå mens de så ham?
R.
Ja, de sa’ han lå gan på ryggen. Og med
store åbne øjne.
All
Åbne øjne. Men ganske stille?
R.
Ja ganske stille. – Og så kom noget og tog
ham udover. De kaldte det en strømsætning.
All
Det var altså det sidste, de så af ham
R
(grådkvalt)
Ja.
All
(med dump røst)
Og al{ <...> }drig, – aldrig får nogen
sé ham mere.
​
Faksimile
legg: 3, blad: 5v
R.
( ˹jamrende˺ hulkende )
Dag og nat vil han stå for mig som
han lå dernede.
All.
Med de store åbne øjne.
R.
˹ (gyser) ˺
Ja med de store åbne øjne.
​
All
(rejser sig langsomt, stille truende)
Var de
onde, de øjnene, R.
R.
(bleg)
Onde –!
All
(tæt hen til hende)
Var det onde øjne, så
som stirred op{ <...> }ad dernede fra dybet?
R.
(viger)
Alfred!
All
(følger)
Svar mig på det. Var det onde barne
øjne.
R.
(skriger)
A. Alf!
All.
Nu har ˹vi˺ du fået det, ˹– slig˺ som du ønsked, R.
R.
Jeg! Hvad ønsked jeg?
All
At E. ikke var her.
R.
Aldrig i verden har jeg ønsket det! At ikke E.
stod imellem os to, – det ønsked jeg.
All
Nå ja, – herefter gør han det jo ikke mere.
R
(sagte, stirrer frem for sig)
Kanske herefter
mest. – Å, det grufulde syn.
All
({ <...> }nikker)
De onde barneøjne, ja.
R
({ <...> }hæftig)
Lad mig være, A! Jeg er ræd for
dig. Slig har jeg aldrig set dig før.
{s}All
(ser hårdt og koldt på hende)
Sorgen gør ond og styg.
R
(gengælder hans blik) ræd men dog trodsig)
Jeg føler det så,
jeg også.
(Han går henov<...> imod højre og ser ud over fjorden.
R. sætter sig ved bordet. Kort ophold)
A
(vender hodet imod hende)
Du har aldrig holdt
helt og fuldt af ham.
R
(koldt, behersket)
E. vilde aldrig la’ sig fange
helt og fuldt ind til mig.
A.
Fordi du ikke vilde.
R.
Å jo, du. Jeg vilde nok mere end gerne. Men
der stod nogen i vejen. Lige fra først af.
A.
Jeg stod i vejen, mener du?
​
Faksimile
legg: 3, blad: 6r
R.
Å nej. Ikke fra først af.
​
A.
Hvem da.
R.
Tanten.
A.
Asta?
R.
Ja. H<...> Asta stod i vejen for mig.
A.
Siger du det, R.
R.
Ja. A. fanged ham lige fra ulyk det hændte, –
det ulykkelige faldet.
A.
Gjorde hun det, så gjorde hun det i kærlighed.
R.
˹ (hæftig) ˺
Just det. Jeg tåler ikke at dele noget med
en anden en. Ikke i kærlighed.
A.
Vi to skulde ha’ delt ham mellem os i kærlighed.
R.
(ser hånligt på ham)
Vi? A, du har i grunden aldrig
havt rigtig kærlighed til ham, du heller.
A.
(ser forundret på hende)
H{ <...> }ar jeg ikke –!
R.
Nej, du har ikke. Først så var du jo så helt
fangen af denne bogen – om ansvaret.
A.
Ja, men ˹netop den, du, –˺ den ofred jeg for Es skyld.
R.
Ikke af kærlighed til ham.
A.
Hvorfor da, mener du.
R.
Fordi du gik her og fortærtes af mistro til dig
selv. Fordi du var begyndt at tvile på at du havde <...>
nogen stor gerning at gøre i verden.
A.
Har du mærket noget sådant på mig.
R.
Å ja, lidet efter lidt. Og så trængte du til noget
nyt, som kunde fylde dig. Jeg var dig vel sagtens ikke
{ <...> }nok længer.
A.
Det er forvandlingens lov, R.
R.
Derfor var det, du vilde gøre et vidunderbarn
af stakkers lille E.
A.
Det vilde jeg ikke. Jeg vilde gøre et lykke-
ligt væsen af ham – H Det alene vilde jeg.
​
R.
Men ikke af kærlighed til ham. Gå i dig
selv. ˹(betydning fik ˺ Og gransk, ˹alt det som˺ hvad der ligger under – og bagved
A
(ser tankefuld på hende)
Hvis ˹det er som du siger˺ så er, R , s så
har vi to i grunden aldrig ejet vort eget barn.
R.
Nej. Ikke fuldt ud i kærlighed.
˹ [HIS: Plassering av tilføyelsen: Nederst på siden.]
Der er noget, du vil forbi.
Du også.
˺ ​
Faksimile
legg: 3, blad: 6v
A.
Og alligevel ˹så˺ går vi nu her og sørger så bitterlig
over ham.
R.
(bittert)
Ja, er det ikke underligt at tænke sig. Gå
her og sørge slig over en liden fremmed gut.
A
(i udbrud)
Å kald ham da ikke fremmed!
R
(ryster tungt på hodet)
Vi vandt aldrig gutten, A.
Ikke jeg. Ikke du heller.
A
(vrider hænderne)
Og nu er det for sent! For sent.
R.
Og så trøstesløst. Så rent trøstesløst – altsammen
All.
Du er den skyldige her. ( 2 opfarende ) 1 pludselig )
R.
(rejser sig)
Jeg!
A
Ja du. Du lo er skyld i at han blev, – som { <...> }han
blev. Det er din skyld at han ikke kunde berge
sig op af vandet.
R.
Alf. du skal ikke kaste det over på mig!
All
Jo, jo, jeg gør det. Det var dig, som lod det
spæde barn ligge og skøtte sig selv på bordet.
R.
Han lå ˹så blødt˺ i puderne. Og sov så trygt! Og du
havde lovet at passe barnet.
All
Ja, du ha det havde jeg. Men sk så kom du,
du, du, – og lokked mig ind til dig (sænker stemmen)
R.
Å sig heller at du glem{ <...> }te både barnet og
alt andet.
​
All
Ja,
 (i undertrykt raseri)
Ja, det er sandt.
Jeg glemte barnet – i dine arme.
R
(skriger op)
Alf, Alf – det er afskyeligt af dig.
All
(sagte, knytter hænderne imod hende)
I den
stund dødsdømte du lille E.
R
Du også! Du også, – hvis så er.
All
Å ja, kræv <...> kræv ˹du˺ mig også til regnskab,
˹om˺ hvis du så vil. Vi har forbrudt os begge ˹to˺. Og der-
for var der gengældelse i Es død alligevel.
R.
Gengældelse!
All
Ja, over dig og mig. Nu går vi her, som
vi har forskyldt. I lønlig anger lod vi { <...> }os skræm-
me fra ham, mens han leved.>※
˹Ja, just den.˺ Og det som vi
˹nu går her og˺ kalder ˹for˺ sorg og savn, – det er samvittighedsnag
˹ [HIS: Plassering av tilføyelsen: Nederst på siden.] ※
Vidste ikke alt det gode, vi vilde gøre ham.
Men tålte ikke at sé ham <...> det han måtte
slæbe på.
R
(sagte)
Krykken.
˺ ​
Faksimile
legg: 4, blad: 7r
4.
˹ [HIS: Plassering av tilføyelsen: Øverst på siden.]
Jeg synes dette hær må bære lige ind i fortvilelse
for os begge to.
˺
Rita, Ikke noget andet.
R
Fortivilelse vilde det være, – om det er ret, alt
dette her. For vi kan jo aldrig, – aldrig ˹få˺ gøre det godt
igen.
All
(greben af stillere bevægelse)
Jeg drømte om E
inat. Jeg syntes jeg så ham komme op fra bryggen.
Han sprang ligesom andre gutter. Havde ingen
krykker. Der var altså ingenting hændt ham. Hverken
det ene eller det andet. Altsammen Den forfærdelige
virkelighed var altså bare en drøm, tænkte jeg.
Å, hvor jeg takked og velsigned – (holder inde) hm –
R.
Hvem? (ser på ham)
A
(undvigende)
Hvem?
R.
Ja, hvem takked og velsigned du?
A.
(afvisende)
Jeg lå jo og drømte, hører du.
R.
Nogen, som du ikke selv tror på?
​
All
Det kom nu sådan over mig alligevel. Det
var jo i søvne.
R.
˹ bebrejdende ˺
Du skulde ikke gjort mig tvilende, Alfred.
All
Vilde det været ret af mig om jeg havde ladt dig
gå gennem livet med tomme forestillinger?
R.
Det havde været bedre for mig. For så havde
jeg havt noget at fortrøste mig til. Nu véd jeg
hverken ud eller ind.
All.
Om du nu havde valget. Om du kunde følge
E. did, hvor han nu er?
R.
Ja? Hvad så?
All
Om du havde fuld forvissning om at du vilde
finde ham igen, – kende ham –?
R
Ja, ja, hvad så?
All
Vilde du så frivillig gøre springet? Frivillig
gå bort fra alt dette her? Gi’ afkald på jordlivet?
\Vilde du det, R./
R.
(nølende)
Nu straks?
All
Ja, nu idag. Svar mig på det. Vilde du?
R.
Å je<...>
(sagte)
Å jeg ved ikke, Alf. – Nej, jeg tror, jeg
først vilde bli’ nogen tid her hos dig.
All
For min skyld?
​
Faksimile
legg: 4, blad: 7v
R.
Ja, bare for din skyld
All.
{ <...> }Men ˹så˺ bagefter? Vilde du så –? Svar!
R.
Å, hvad skal jeg svare på sligt! Jeg kunde jo ikke
gå ifra dig. Aldrig! Aldrig!
All
Men om nu jeg gik til E? Om du havde den fuldeste
forvissning om at du skulde træffe både ham og
mig der. Vilde du så komme over til os?
R.
Jeg vilde nok. Å så gerne. Så gerne. Men –
All
Nå?
R.
(stønner sagte)
Jeg kunde det ikke.​ Nej, nej, jeg
kunde det sletikke.
All
Ikke ifald jeg gik did med det samme?
R.
Nej, nej, ikke for al himlens herlighed.
All
Ikke jeg heller.
R
Nej, ikke sandt, Alf? Du kunde det ikke, du heller.
All
Nej, for her hører vi hjemme.
{A}R
Ja, her. For her er den lykke, som vi forstår.
All
(tungt)
Å lykken, – lykken, du –
R.
Du mener, at lykken, den finder vi aldrig mere.
(ser spørgende på ham)
Men ifald –? Nej, nej, jeg
tør ikke sige det! Ikke tænke det engang.
All
Jo, j sig det! Sig det bare, R.
R.
(nølende)
Kunde vi ikke prøve på –? Skulde
det ikke være gørligt at vi kunde glemme ham.
All
Glemme E.
R
Glemme angeren og naget, mener jeg.
All
Kunde du ønske det?
R.
Ja, ifald det { <...> }var gørligt
(i udbrud)
For dette
her bærer jeg ikke i længden. Å, kan vi da
ikke finde på noget, som der er glemsel i!
All
Hvad skulde vel det være.
R
Kunde vi ikke prøve med det at rejse langt
bort.
All.
Fra hjemmet? Du, som ikke trives noget andet
sted end just netop her.
R
Nå, så sé mange mennesker hos os da. Føre
stort hus. Kaste os ind i noget, som kunde døve ˹og dulme˺
​ ​
Faksimile
​
Faksimile
legg: 4, blad: 8r
A
Slig liv ligger ikke for mig. Nej, så fik jeg heller prøve
på at ta’ mit arbejde op igen.
R.
Dit arbejde? Det, som så tidt har stået som væg og
mur imellem os.
All
˹ stivt ˺
Der må ˹altid˺ være væg og mur mellem os to herefter.
​
R
Hvorfor, må må det –?
All
Hvem véd, om ikke store, åbne barneøjne ser på
os nat og dag.
R.
˹ skrækslagen ˺
Alf – dette er forfærdeligt at tænke sig!
All
Vor kærlighed har været som en fortærende
brand. Nu er den sluknet – i én af os.
R
(som forstenet)
Og det tør du sige mig!
All
Den er død, R. Men i det, som jeg nu, i medskyl-
dighed og bodstrang, føler for dig, – i det øjner jeg
skimter jeg ligesom en opstandelse.
R.
(voldsom)
Å, jeg bry’r mig ikke om nogen opstan-
delse –!
All
Rita.
R
Jeg er et varmblodigt menneske, jeg. Går ikke om-
kring med fiskeblod i årerne.
(vrider sine hænder)
Og så være stængt inde på livstid – i anger og
nag! Stængt inde med en, – som ikke længer
er min, min, min!
All
Det måtte så ende engang, R.
R
Måtte det så ende! Det som begyndte mellem os
i slig en mødende kærlighed.
All
Den var ikke mødende fra først af.
R.
Hvad følte du da allerførst for mig?
All
Skræk.
R
Det kan jeg forstå. Men hvorledes vandt jeg dig
da alligevel?
All
Du var så fortærende dejlig R.
R
Det alene var det altså? Sig det, Alfr. Det alene?
All
˹ [HIS: Plassering av tilføyelsen: Nederst på siden.] prøvende med overvindelse ˺
Nej, der var noget ved siden af også.
​
R.
Jeg aner, hvad det var for noget! Har alle<...> Det
var «guldet og de grønne skoge» som du siger.
Var det så, A.
​
Faksimile
legg: 4, blad: 8v
All
Ja.
R.
Hvor kunde, – hvor kunde du det.
All
Jeg havde Asta at tænke på.
R.
Det var altså A, som førte os to sammen.
All
Hun vidste af ingenting. Aner det ikke
den dag { <...> }idag.
R.
Det var A. alligevel.
(˹smiler˺ med et lurende sideblik)
Eller, – nej, lille E. var det. Lille E.
All
Eyolf?
R.
Ja, kaldte du hende ikke E før. Jeg synes, du
sa’ det engang, – i en lønlig stund. Mindes du
den – den fortærende dejlige stund, Alfred.
All
˹ hæftig som i skræk) ˺
Jeg mindes ingenting!˹ Mind ˺ Vil ingenting mindes!
R
(følger efter ham)
Det var i den stund – da lille E den
anden lille E blev krøbling.
All
Gengældelsen.
R.
Ja, gengældelsen.
(Asta og Borghejm kommer f tilbage ved
bådskuret. Hun bærer nogle vandliljer i hånden)
Rita
(behersket)
Nå, A, – har så du og herr B. fået
tale rigtig ud sammen.
A.
Å ja.
B.
Frøken All har været rigt svært ordknap ˹på turen.˺.
R.
Nej, har hun det. Ja, da har Alfr. og jeg fået
tale ud sammen så det forslår –
​
A
(ser spændt på dem begge)
Hvad er det for noget –?
R
– så det forslår for hele livet, siger jeg. – Men
kom så og lad os gå op, alle fire. Vi må ha’
selskab om os herefter. Alfred og jeg klarer det
ikke alene.
All
Ja, gå, ˹bare˺ gå foran, I andre. Men dig må jeg tale
et ord med, Asta.
R.
Så? Nå ja, kom De med mig da, herr B.
(Hun og B. går opover skogstien)
A
(i angst)
Alfr. hvad er der på færde!
All
Der er det at jeg holder det ikke længer ud her.
A
Her! Sammen med R. mener du.
​ ​
Faksimile
​
Faksimile
legg: 5, blad: 9r
5.
All
Ja, R. og jeg kan ikke bli’ ved at leve sammen.
A
Men, Alfr. sig da ikke noget så forfærdeligt.
All
Det er sandt, som jeg siger. Vi går her og gør
hinanden onde og stygge –
A
(smærtelig bevæget)
Å, aldrig havde jeg da anet
noget sligt.
All
Det er heller ikke gået op for mig før idag.
A
Og nu vil du –? Ja, hvad vil du egentlig, A –?
All
Jeg vil rejse fra det hele. Fra det altsammen.
A
Og stå så ganske alene –
All
Som før, ja.
A
Men du er ikke skikket til at stå alene.
All
A jo. Før var jeg det da ialfald.
A
Jo, før ja. Dengang havde du jo mig.
All
Ja, og det er dig, A, som jeg t<...> nu tyer hjem
til igen.
​
A
Til mig! Nej, nej, Alf Det er så rent u-
muligt.
All
B. står altså ivejen alligevel.
A
Nej, nej, det gør han ikke. Du ta’r fejl i det.
All
Godt. Så kommer jeg til dig, du kære, kære søster
Jeg må til dig igen. Hjem til dig for at renses og
forædles fra samlivet med –
A
Alfr. du forsynder dig imod R.
All
Jeg har forsyndet mig imod hende. Men ikke i dette.
Å, tænk dig dog om, A. Hvorledes var ikke sam-
livet mellem dig o{ <...> }g mig. Var det ikke som
en eneste høj helligdag fra først til sidst.
A
Jo, det var det, Alfr, men sligt kan ikke leves
om igen.
All
Mener du at ægteskabet har så ubodelig fordær-
vet mig.
A
Nej, det mener jeg ikke.
All
Ja, så vil vi to leve vort fordums liv om igen.
A※
Det kan vi ikke, Alf.
All
Jo, vi kan. For en brors og søsters kær-
lighed –
˹ [HIS: Plassering av tilføyelsen: Nederst på siden.]
※bestemt
˺ ​
Faksimile
legg: 5, blad: 9v
A
(spændt)
Hvad den?
All.
Det forhold er det eneste, som ikke ˹står˺ er under
forvandlingens lov.
A.
(sagte, bævende)
Men hvis nu det forhold ikke
er vort forhold{,}? Alfr.
All
Ikke vort! Hvad mener du med det?
A
Det er bedst at jeg siger dig det straks, Alf
All
Ja, ja, sig det bare!
A
Brevene til mor –. De, som ligger i mappen –
​
All
Ja vel?
A.
Dem skal du læse når jeg er rejst.
All
Hvorfor skal jeg det?
A
(kæmpende med sig selv)
Jo, for så vil du sé –
All
Nå!
A
At jeg ikke har ret til at bære – din fars
navn.
All
(tumler tilbage)
A! Hvad er det for noget, du
siger!
A
Læs brevene.Så vil du sé det. Og forstå det.
Og kanske ha’ tilgivelse – for mor også.
All
(griber sig til hodet)
Jeg kan ikke fatte dette
her. Du, A., du skulde altså ikke være –
A
Du er ikke min bror, Alfr.
All
Nå, men hvad ændrer det så egentlig i for-
holdet mellem os! Ingenting i grunden.
A
Alt ændrer det, Alf. Vort forhold er ikke brors
og søsters.
All
Nej – nej. Men lige helligt for det! Vil altid
bli’ lige helligt!
A.
Glem ikke, – at det er under forvandlingens
lov, <...> som du sa’ nu nylig.
All
Mener du dermed, at –
A
(stille, varmt bevæget)
Ikke et ord mere, Alf
{I}Ser du disse vandliljerne her?
All
{ <...> }De skyder op – dybt nede fra bunden.
A
Jeg plukked dem i tjernet, der, hvor det flyder
ud i fjorden. Vil du ha’ dem, Alf
˹ [HIS: Plassering av tilføyelsen: Nederst på siden.]
rækker frem
˺ ​
Faksimile
legg: 5, blad: 10r
All
Tak.
A
De er ˹som˺ en sidste hilsen til dig fra – fra lille
E.
​
All
Fra h E. derude – eller fra dig, A?
A.
Fra os begge. <...> Kom så med op til R.
(Hun går opad skogstien)
All
(følger hende)
Asta. Eyolf. Lille E.
[Forfatternote: paraplyen] [Forfatternote: 18.9.94.] ​
Faksimile
legg: a, blad: 11r
​ ​
a
All
Er det din mappe, denne her, A?
A.
Ja, jeg har nogen af de gamle brevene i den.
All.
Å, familjebrevene.
A.
Du bad jo ordne dem for dig mens du var borte
All
Og har du så fået tid til det.
A.
Ja, jeg herud har gjort det dels herude og dels
inde hos mig selv.
All.
Tak kære. Fandt du så noget særligt i dem?
A.
Å ja; et og andet. De, der i mappen, det er bre-
ve til mor.
All.
Ja, dem skal du naturligvis selv beholde.
A.
Nej, du skal se dem igennem, du også Alfred.
Engang senere. Men idag har jeg ikke nøglen med
mig.
All.
Behøves ikke, kære Asta. Jeg læser så ikke
din mors breve alligevel.
A.
Så vil jeg engang i tiden fortælle dig noget
af det, som står i dem.
All
Ja, det kan du heller gøre. Men behold
du din mors breve. Du har ikke så mange
erindringer efter hende.
(Han rækker hende { <...> }Asta mappen. Hun tager
den og lægger den hen på stolen under overtøjet.)
(Rita kommer ind i stuen igen)
R.
Uh, jeg synes det gamle uhyggelige fruentim-
mer bragte ligesom en ligstank med sig.
Allm
Ja, lidt uhyggelig var hun jo.
R.
Jeg følte mig næsten syg mens hun var
i stuen.
All.
Forresten kan jeg nok forstå den tvin-
gende​ og dragende magt, som hun snakked
om. Ensomheden oppe mellem tinderne o{ <...> }g på
de store vidder har noget af det samme.
A
(ser opmærksomt på ham)
Hvad er det for
noget, som er foregået med dig, Alfred?
All
(smiler)
Med mig?
A.
Ja noget er det. ˹Næsten˺ Ligesom en forvandling. ​
Faksimile
legg: a, blad: 11v

Rita har også lagt mærke til det.
R.
Ja, jeg så det straks du kom. Men det er da
vel bare godt, det, Alfred.
Allm
Det bør være godt. Og det må og det skal
bli’ til det gode.
R.
Du har oplevet noget på rejsen. Det ser jeg
på dig!
Allm
(ryster på hodet)
Ingen verdens ting – i det
{ <...> }ydre <...>
R.
Men –?
Allm
Indvendig i mig er der rigtignok sket en
liden omvæltning. <...>
R.
Å gud!
Allm
(beroligende)
{J}Bare til det gode, kære Rita.
Det kan du lide på?
R.
(sætter sig i sofaen)
Dette her må du endelig
fortælle os noget om.
Allm
(vender sig mod A)
Ja, lad os sætte os, vi også,
– så skal jeg prøve på at fortælle –
All
˹ (ser på R) ˺
˹ Du R˺ Når jeg tænker tilbage på mit liv – { <...> }i de
sidste ti–elleve år, så er det næsten som et
eventyr eller som en drøm. Synes ikke du også
det. Asta?
A.
Jo, i mange måder synes jeg det.
​
Allm
Når jeg tænker på, hvad vi to var før, A.
{v}Vi to stakkers fattige forældreløse –
R.
Å ja, det er jo så længe siden.
All
(vedblivende)
Og nu sidder jeg her i velstand
og herlighed. Har kunet følge mit kald. Har
kunnet arbejde og studere, eft alt efter egen
lyst.
(rækker hånden ud)
Og alt det skylder
vi dig, du kæreste Rita.
R.
(halvt spøgende halvt uvillig, slår ham over
hånden)
Vil du nu bare sé at holde op med
den snak!
Allm.
Jeg nævner det jo bare, som en slags
indledning –
​
Faksimile
legg: a, blad: 12r
R.
Til hvad?
Allm
{ <...> }Til det jeg vil fortælle –
R.
Å spring så den indledning over.
A.
Rita, du må ikke tro, det var lægens råd,
som drev mig op i fjeldene
Ast.
Ikke det, Alfred
R.
Hvad var det { <...> }da?
Alm
Det var det, at jeg fandt ikke ro ved mit
arbejdsbord længer.
R.
Ikke ro. Kære, hvem forstyrred dig da.
Alm
(ryster på hodet)
Ingen. Men jeg havde en
følelse af at jeg ligefrem misbrugte mine bedste
evner.
Ast.
Når du skrev –!
<...> Allm
(nikker)
Jeg har jo ikke { <...> }alene evne til
det. Jeg måtte vel kunne et og andet ellers også.
Rita.
Ja, om Var det derfor du det gik så tungt
for dig med arbejdet?
Allm
Ja.
R.
Og derfor var du så utilfreds med dig selv,
i den sidste ti{ <...> }d. Ja. Og med os andre også. Ja
for det var du, Alfred.
All.
Der sad jeg og skrev dag efter dag. Man-
gen gang { <...> }halve natten også.​ Skrev på den
store bogen om det menneskelige ansvar.
Ast
Ja, det skal jo bli’ dit livsværk –
R.
Ja, det har du da så tidt sagt.
All
Jeg tænkte så. Men ˹mere og mere˺ altid kom tanken
om de højere pligter, som stilled krav til mig.
R.
(strålende, griber hans hånd)
Alfred!
Allm.
Tanken om {e<...> }Eyolf, kære R.
R.
(ligesom skuffet, slipper hånden)
Ah, om Eyolf –
All
Mere og mere har han taget plads i mig.
Efter det ulykkelige fald fra bordet –. Og mest
efter at vi har visshed for at det er uoprettelig
R.
Men du tar dig jo af ham, alt hvad du kan, A.
Allm
Som en skolemester, ja. Men ikke som en ˹ far ˺
˹ [HIS: Plassering av tilføyelsen: Nederst på siden.]
Så satte du mig i stand til at gå ivej med det.
Å snak
Du med dit guld og gro dine grønne skoge.
– Kommer
du med det tøjeri igen, så banker jeg dig.
˺ ​
Faksimile
legg: a, blad: 12v
far. Og en far er det jeg vil være for Eyolf herefter
All R.
Jeg forstår dig visst ikke rigtig.
Allm.
Jeg mener at jeg af al min magt vil prøve
på at gøre ham det uoprettelige så lindt og så
let som muligt {.} ˹tænkeligt er.˺
​
R.
Å men, du, – gud ske lov, jeg tror ikke, han
føler det så dybt.
Asta.
Jo, R, det gør han.
All.
Ja, vær viss på det, at han føler det dybt.
R.
Men kære, hvad kan mere kan du da gøre
for ham?
All
Jeg vil prov udvikle al{ <...> }le de rige mu-
ligheder ˹som er˺ i ham.
(varmere og varmere, rejser
sig)
Alt, hvad han ejer af ædle ˹spirer og˺ evner skal brin-
ges til a{f}t sætte blomst og frugt.
(går henover
gulvet)
˹Eyolf˺ Han skal ta’ mit livsværk op ˹om ha vil ˺. Derfor
lar jeg det ligge Eller ˹han skal˺ vælge noget, som er hans
eget. Kanske hels det. Derfor la’r jeg mit ligge.
R
(rejser sig)
Men, kæreste Alfr. kan du da ikke
arbejde både for dig selv og for Eyolf?
All
Jeg kan ikke dele mig selv her. Eyolf
skal være den fuldfærdige i vor slægt. Og jeg
vil sætte mit livsværk i det {d}at gøre ham til
den fuldfærdige.
(går hen til bordet til venstre)
Asta
(rejser sig og går hen til ham)
Dette her
har kostet dig en forfærdelig hård kamp, A–
All
Det har det. Her ˹hjemme˺ nede havde jeg aldrig
overvundet mig selv. ˹Aldrig˺ Tvunget mig selv ind un-
der forsagelsen. A{ <...> }ldrig herhjeme.
​
{A}Rita.
Var det altså derfor du rejste.
All
Ja, jeg måtte op i den store ensomhed.※
Føle mig nærmere stjernerne. Deroppe
kæmped jeg ˹med mig selv.˺ og vandt sejr over mig selv.
Ast.※
Og aldrig vil du skrive mere på bogen
om «det menneskelige ansvar.
All
Nej aldrig, Asta. Men jeg vil føre det
menneskelige ansvar igennem i mit liv.
˹ [HIS: Plassering av tilføyelsen: Nederst på siden.]
※ sé solopgangen lyse over tinderne
※ (ser tungt på ham)
Ikke dele mig mellem to opgaver
˺ ​
Faksimile
legg: b, blad: 13r
b.
R
(med et smi{ <...> }l)
Tror du virkelig at du kan
holde fast ved så høje forsætter herhjemme.
All
(tager hendes hånd)
Sammen med dig kan
ka jeg det. – Og med { <...> }Asta –
R
(trækker hånden til sig)
Med to altså. Du kan
altså dog dele dig.
Allm
Du og A. er ligesom et helt for mig. Og så
Den ene fylder den anden ud. Og så tænk på
det, R. – med vor stakkers lille Eyolf daglig for
øje. Se ˹og føle˺ mig selv forædlet gennem ham –
(Det banker let og hurtigt på døren til højre.
​ ​
Frøken A, skulde vi ikke spadsere en liden tur
Ast.
Tak, ikke nu.
B.
Å, bare en bitte liden tur – Jeg har noget
at tale med Dem om.
R.
Det er kanske noget, som De ikke må snakke
højt om endnu.
B.
Ja, det Hm, det kommer nu an på –
R.
Ja, for De kan jo også godt hviske. Asta
du må endelig gå med ham.
A.
Men, kære R –
B.
(bedende)
Frøken Asta, – husk på at dette er
et afskedsbesøg – for lange tider.
A.
Jaja, lad os gå lidt omkring nede i haven da
B.
Tak, tak for det
(A tager sin hat og parasol)
​
Faksimile
legg: b, blad: 14v
​ ​
R
(med oprakte hænder)
Å bare det ikke er ham!
B.
(råber med)
Hvem er det, siger I?
​
Faksimile
legg: 3., blad: 15r
​ ​
3.
R.
– Så er vel du også snart borte da, Alfr.
All
Hvad mener du med det.
R.
At du følger efter hende.
All
Har A. sagt noget!
R.
Nej. Men du sa’ jo selv at det var A, som før-
te os to sammen.
All
Ja, men du, du selv bandt mig.
R.
Å, ˹i dine øjne˺ jeg er ikke – ikke sådan – fortærende dejlig
længer nu, Alfr.
All
Forvandlingens lov kunde holde os sammen
alligevel.
R
Der er forvandling i mig nu. Det føler jeg
så pinefuldt.
All
Pinefuldt?
R.
Ja, for der er som ens slags fødsel i det også.
All
Det er det. Eller en opstandelse. Overgang til
højere liv.
R.
Ja, med forlis af hele, hele livets lykke.
All
Det forlis, det er just vindingen, det.
R.
Å talemåder. Herregud, vi er da jordmen-
nesker alligevel.
All
Vi er lidt i slægt med hav og himmel også. R.
R.
Du kanske. Ikke jeg.
All
Å jo. Du mere, end du selv véd af.
R.
Hør, Alfr. kunde du ikke tænke på at ta’ dit ar-
bejde op igen.
All
Det arbejde, som du har hadet?
R.
Jeg er ble’t nøjsom nu. Jeg er villig til at
dele dig med bogen.
All
Hvorfor.
​
R.
Bare for at få beholde dig her.
All
Å, jeg kan så lidet hjælpe dig, R.
R
Men d kanske jeg kunde hjælpe dig.
All
Med arbejdet, mener du?
R.
Nej. Med at leve livet.
All
Jeg synes ikke jeg har noget liv at leve.
R.
Nå, så med at bære lives da.
​
Faksimile
legg: 3., blad: 15v
All
– Jeg tror det var bedst for os begge om vi
skiltes.
R.
Hvor vilde du så ty hen.
All
Op i ensomheden.
R.
Op mellem fjeldene? Er det det du mener?
All
Ja.
R.
Men derop dette her er jo bare drømmerier
Alfr. Deroppe kunde ˹du˺ jo ikke leve.
All
Did op drages jeg alligevel nu.
R.
Hvorfor? Sig mig det.
All
Sæt dig. Så skal jeg fortælle dig noget.
R
Noget, som er hændt dig deroppe.
All
Ja.
R.
Og som du fo fortied for A. og mig.
All
Ja.
R.
Å du går så stille med alting. Det skulde
du ikke.
All.
Sæt dig der. Så skal jeg fortælle dig det.
R.
(sætter sig)
Ja, ja, lad mig høre.
All
Jeg var alene deroppe. Midt inde i højfjeldet
Så kom jeg til et stort øde fjeldvand. Og det​
vandet måtte jeg over. Men det kunde jeg
ikke. For der var hverken bå{ <...> }d eller mennesker
R.
Nå? Og så.
All
Så gik jeg på egen hånd ind i en sidedal.
For der mente jeg at jeg skulde komme
frem me over højderne og mellem tinderne.
Og ned til den anden side af vandet.
R.
Å, så gik du dig visst vild, Alfr.
All
Ja, jeg tog fejl af retningen. For vej var
der ikke. Og jeg gik hele dagen. Og hele
den næste nat også. Og jeg trode aldrig
jeg skulde komme frem til mennesker mere
R.
{ <...> }Ikke hjem til os. Å da ved jeg visst at dine
All
tanker gik hid.
A
Nej, de gjore ikke det.
R.
{ <...> }Ikke!
​
Faksimile
legg: 3., blad: 16r
All
– Nej, det var så besynderligt. Både du og
E. var kommet så langt, langt bort fra mig,
syntes jeg. Så fjernt. Og det var A. også.
R.
Men hvad tænkte du da på?
All
Jeg tænkte ikke. Jeg gik der og slæbte
mig frem langs styrtningerne, – og nød
dødsfornemmelsens fred og velbehag.
R.
(springer op)
Å brug da ikke slige ord om
det grufulde.
All
Jeg kendte det så. Slet ingen angst. Jeg syn-
tes at de{ <...> }r gik døden og jeg som to gode rej-
s{ <...> }ekammerater – ˹ [HIS: Plassering av tilføyelsen: Til høyre mellom de eksisterende replikker.]
Jeg Det var så rimeligt, så ligetil,
altsammen, syntes jeg dengang
I vor slægt plejer jo ikke
folk at bli gamle˺
R.
Å, du kom jo altså frem alligevel.
All
Ja, så med en gang var jeg fremme. På den
anden side af vandet.
​
R.
Men det har været en nat i rædsel for dig, Alfr
All
Den nat løfted mig til beslutning. Og så var det
at jeg vende om og gik lige hjemover – til E.
R.
For sent.
All
Ja, og da så – kammeraten kom og tog ham.
Så stod der gru af ham. Af det hele. Så jord-
bundne er vi begge to, R. ˹Som vi ikke tør gå ifra alligevel.˺
R
˹ med et skær af glæde ˺
Ja ikke sandt. Du også. Leve livet sammen –
så længe som muligt.
All
Leve livet, ja. Og ikke ha’ noget at leve for.
Ikke noget at fylde livet med. Øde og tomhed
altsammen. ˹Hvor hen jeg så ser.˺
R.
Å
(i angst)
Å, sent eller tidlig så går du
fra mig, Alfr. Jeg føler det. Jeg ser det på
dig. Du går fra mig.
All
Med rejsekammeraten, mener du?
R
Nej, jeg mener det, som være er. Frivilligt
går du fra mig. For du synes, det er bare
her, hso mig, at du ikke har noget at leve
for. Svar mig! Er der ikke så du tænker.
All
Og om jeg nu tænkte så –?
(Larm, slagsmål, skrig og skrål af børn ​
Faksimile
legg: 3., blad: 16v

og af drukne mænd og kvinder høres langt nedenunder,
All. går til rækværket)
R.
Hvad er det for noget?
All
Slagsmål, som vanligt.
R.
Nede på stranden?
All
Ja, hele strandstedet burde ryddes. Nu er mændene
kommet hjem. Drukne, som de plejer.​ Prygler børnene
Hør hvor gutterne skriger. Kvinderne hyler om hjælp
for dem.
R.
Ja, skulde vi ikke få nogen ned og hjælpe dem.
All
Hjælpe dem, som ikke hjalp E! Nej, lad dem ba-
re forgå, ligesom de lod E. forgå.
R.
Å, du må ikke tale så, Alfr. Ikke tænke så.
All
Jeg kan ikke tænke anderledes. Alle de gamle
rønnerne bør rives ned.
R.
Og hvad skal der så bli’ af de mange fattige men-
nesker.
All
De får ty andetsteds hen.
R.
Og børnene da?
All
Kan det ikke være så omtrent det samme, hvor
de går til grunde.
R.
Du tvinger dig selv til slig en hårdhed, Alfr
All
Det er min ret at være hård herefter. Min pligt
også.
R.
Din pligt?
All
Min pligt imod E. Han må ikke ligge uhævnet.
Kort og godt. Som jeg siger dig. Tænk over den sag.
Få hele stedet dernede jævnet med jorden. Når
jeg er borte.
R.
Når du er borte!
All
Ja, så har du da i alt fald noget at fylde livet
ud med. Og det må du ha’.
R.
Ja, det må jeg. Men kan du gætte, hvad jeg
vil ta’ mig til, – når du er borte?
All
Nå, hvad er det da?
R.
Så snart du er rejst fra mig, går jeg ned
til stranden og får alle de fattige forkomne
​
Faksimile
legg: 3., blad: 17r
​ ​
Edith
(indenfor døren)
God morgen, kæreste R –
R
(vender hodet)
Nej se; kommer du alt så tidlig fra
byen?
E.
(lægger tøjet og fra si { <...> }fra sig på en stol ved døren)
Ja jeg havde ikke rist eller ro på mig. Jeg syntes, jeg
måtte herud idag
(lægger mappen på det lille bord
ved sofaen)
Og så gik jeg udover med dampskibet.
R.
(smiler til hende)
Og ombord traf du kanske en eller
anden god ven?
E.
Nej, jeg traf sletikke nogen, som jeg kendte.
(ser
kufferten)
Men, Rita, hvad er det for noget.
R.
Alfreds rejsekuffert, ser du vel.
E.
Hvad! Er A. kommen hjem!
R.
Ja tænk dig til, – han kom så rent uventet med
nattetoget.
​
E.
Å, så var det det jeg følte! Det var det som drog
mig herud. Og han havde ingenting skrevet i forvejen
R.
Ikke et eneste ord
E.
Ikke et ene telegraferet heller.
R.
Jo, jeg en times tid før han kom.
(ler)
Synes du
ikke det ligner ham, Edith.
E.
Jo da. Men desto dejligere var det vel –
R.
Ja, da jeg fik ham igen, ja. Ja, det kan du vel skønne
E.
Og det står vel godt til med ham? ˹Ikke nedstemt?˺
R.
(klapper kufferten sammen os smiler til
hende)
Han så ud som f han var forklaret
da han kom ind ad døren.
E.
Og var ikke en smule træt?
R.
Jo ˹træt˺ det tror jeg rigtignok han var. Dygtig
træt også. Men, stakker, han havde jo gået
til fods det meste af vejen.
E.
˹Og så har kanske højfjeldsluften været˺ Men højfjeldsluften har altså,
vel skarp for ham.
R.
Nej, det kan jeg aldrig tro. Jeg har ikke
hørt han har hostet en eneste gang.
E.
˹Nå˺ Ja , der kan du bare sé. Så var det jo godt
alligevel da, at l<...> lægen fik ham overtalt til
at gøre den turen.
​
Faksimile
legg: 3., blad: 17v
​ ​
R.
Alfred vil jo så ha’ det, ved du.
A.
Ja men jeg synes du skulde sætte dig imod det, R.
R.
Nej, ved du hvad, – Det kan jeg virkelig ikke blande
mig op i. Alfred må jo forstå de ting meget bedre
end jeg. Og hvad vil du Eyolf​ skal ta’ sig til. Han
kan jo ikke løbe omkring og lege, han, – ligesom
andre børn.
A.
Jeg v
(bestemt)
Jeg vil snakke med A. om dette
her.
R.
Ja, kære, gør du bare det.
(A. Allm ˹i sommerdragt˺ med Eyolf ved hånden kommer ind
gennem døren t.v. Han er en slank fin, mand finbygget
mand på 3{7}6–3{8}7 år, med ˹med milde øjne, tyndt˺ brunt, fyldigt hår men uden
˹og˺ skæg. Over hans ansigt hviler et alvorligt, t{æ}ank{somt}efuldt
drag. Øjnene er spillende. – Eyolf går med krykke
under den venstre arm. Benet er lammet. Han er
liden af vækst, ser ˹ og <...> ˺sygelig ˹ud˺ men med store, smukke
kloge øjne.)
Eyolf bærer en dragt af snit som et slags uniform, med
guldtresser og løveknapper.
All
(slipper Eyolf, går glad hen og rækker Asta
begge hænder)
Asta, kæreste A.! Nej at du er her-
ude! At jeg ser dig straks!
A.
Jeg syntes jeg måtte –. Velkommen hjem igen.
All.
<...> Tak skal du ha’ for det!
(ryster hendes hænder)
R.
Ser han ikke prægtig ud,?
A.
(stirrer ufravendt på ham)
Dejlig! Rent dejlig
ser han ud. Så oplivet i øjnene.
​
E.
Pappa, tror du ikke, jeg ˹engang˺ snart blir ˹ ku<...> så˺ bra ˹ i benet ˺ at jeg
kan få gå ˹være˺ med dig?
A
(smærtelig berørt)
Å jo, kanske det, ˹lille˺ gutten min.
E.
For jeg synes det vilde være så kækt, det, om jeg
også kunde klyve i fjeldene.
Asta
(afledende)
Nej, hvor pæn og pyntet du er idag, E.
Ey.
Ja, synes du ikke det, tante.
Asta
Jo da. Er det for pappas skyld at du har fået
de nye klæderne på?
​
{ <...> }Ey.
Ja, jeg bad mamma om det. For jeg vilde,
pappa skulde sé mig med dem.
All.
(dæmpet) til R
Du skulde ikke ha’ gi’t ham ​
Faksimile
legg: 3., blad: 18r

den slags dragt.
R.
Å <...>
sagte)
Å men han bad så indstændigt –
Ey.
Og, det er sandt, pappa. Bo – har købt en bue
til mig. Og lært mig at skyde med den også.
All
Ja, se det er noget for dig.
E.
Og nu siden så vil jeg be’ ham lære mig at
svømme også.
All.
Svømme? Å h men hvorfor vil du nu det.
E.
Jo, for alle gutterne nede ved stranden, de kan
svømme. Det er bare mig, som ikke kan.
All
(bevæget, lægger armene om ham)
Du skal
få lære alt, alt, hvad du bare vil og kan.
E.
Ja ved du, hvad jeg helst vil lære, pappa?
All.
Nå.
E.
Allerhelst vil jeg lære at bli soldat.
All.
Å, lille E. der er ˹så˺ mange andre ting, som er
bedre end det.
{ <...> } E.
Ja, men når jeg blir stor, så må jeg jo bli sol-
dat. Det ved du da vel.
All.
(knuger hænderne)
Ja, ja, ja
Asta
(sætter sig ved bordet til venstre
E! Kom
her bort til mig så skal jeg fortælle dig noget.
{ <...> }E.
(går derhen)
Hvad er det for noget, tante?
Asta
.
Tænk dig, du, Eyolf, – jeg har set rottejom-
fruen.
E.
Har du set rottejomfrue{ <...> }n! Å, du bare nar-
rer mig!
Asta
Nej, det er sandt. Jeg så hende igår.
E.
Hvor så du hende da?
​
{ <...> }Asta
Jeg så hende på vejen, udenfor byen.
All.
Jeg så hende også et steds oppe i landen.
R.
Kanske vi også får sé hende.
Ey.
Tante, er ikke det underligt at hun heder
Rottejomfruen{?}, du?
All.
Egentlig hed skal hun nok hede frøken W,
tror jeg.
{ <...> }E.
Warg? Det betyder jo en ulv, det.
All.
Ved du det også, du, Ey –?
E.
˹ (betænksomt) ˺
Så kanske det kan være sandt alligevel, at
hun er varulv om natten. Tror du det, pappa.
All.
Å nej, det tror jeg nu ikke. Men nu skulde
du gå ned og lege i haven.
​
Faksimile
legg: 3., blad: 18v
E.
Synes du ikke det var bedre je{ <...> }g tog nogen
bøger med mig?
All.
Nej, ingen bøger. Gå heller ned på stranden
til de andre g{ <...> }utterne.
E.
(forlegnen)
Nej, jeg vil ikke gå ned til gutterne
idag.
All
Hvorfor ikke det da.
E.
Nej, fordi jeg har disse her klæderne på.
All.
(rynker panden)
Gør de nar kanske –{?}!
E.
(undvigende)
Nej, det tør de ikke, for så vilde
jeg slå dem.
All.
Nå ja, hvad så –※
E.
De ˹er vel˺ kunde bli’ misundelige ˹på mig˺. For de er så fattige at
de må gå barbént.
˹ [HIS: Plassering av tilføyelsen: Midt på siden, etter de siste replikkene.]
※E.
˹Men˺ De er så uskikkelige, de gutterne. Og så siger
de at jeg aldrig kan bli’ soldat.
All
(med undertrykt harme)
Hvorfor siger de det,
tror du?
​
All
Å, Rita, hvor det nager mig i hjertet, dette
her!
R.
(beroligende, rejser sig)
m Så – så – så.
All.
Men de gutterne, de skal engang få føle
hver der er herrer her.
˺

Forklaringer

Tegnforklaring inn her